Personlig coaching – når du vil have noget til at flytte sig
Jeg arbejder primært med virksomheder, ledere og medarbejdere. Men jeg har også et mindre antal individuelle forløb for private, der ønsker professionel sparring om en konkret situation, beslutning eller forandring i deres liv.
Jeg arbejder primært med virksomheder, ledere og medarbejdere. Men jeg har også et mindre antal individuelle forløb for private, der ønsker professionel sparring om en konkret situation, beslutning eller forandring i deres liv.
Mindre snak. Mere handling.
Når du godt ved, at noget skal være anderledes
Personlig coaching handler ikke om, at der er noget galt med dig. Det handler om at få øje på det, der står i vejen for det, du gerne vil.
Det kan være en beslutning, du bliver ved med at udskyde. Et mønster, du gentager. En hverdag, der ikke længere passer. Eller en oplevelse af, at du bruger for meget energi på det, du burde og skulle – og for lidt på det, der faktisk er vigtigt for dig.
Vi tager udgangspunkt i din virkelighed og arbejder os frem mod større klarhed, konkrete valg og handling.
Indsigt er vigtig. Men forskellen opstår først, når du gør noget med den.
Hvad kan vi arbejde med?
Der er ikke en fast dagsorden for et personligt forløb. Det afhænger af dig og det, du står med.
For nogle handler det om at blive tydeligere på egne grænser og turde sige nej. For andre om at bryde gamle mønstre, få styr på bekymringer og tankemylder eller træffe en beslutning, de længe har kredset om.
Det kan også handle om selvværd, relationer, prioriteringer, arbejdsliv, energi eller om at finde tilbage til det, der giver mening og glæde.
Fælles er, at vi ikke nøjes med at tale om, hvorfor noget er svært. Vi undersøger, hvad der holder dig fast – og hvad du konkret kan begynde at gøre anderledes.
Du behøver ikke have formuleret problemet perfekt. Du skal bare være villig til at arbejde med det.
Sådan foregår forløbet
Et personligt coachingforløb består af 6 individuelle samtaler á 90 minutter og strækker sig typisk over cirka 3–4 måneder.
Samtalerne foregår i mine lokaler i Esbjerg og tilrettelægges efter dig, din situation og det, vi arbejder med.
Mellem samtalerne kan der være øvelser, refleksioner eller konkrete handlinger, som vi følger op på næste gang. Der er mulighed for kort kontakt mellem samtalerne efter aftale.
Pris: 6 x 90 minutter – 9.900 kr.
Prisen er den samme som for mine virksomhedsforløb.
Erfaring giver mig værktøjerne. Din situation afgør, hvilke vi bruger.
Er personlig coaching det rigtige for dig?
Du behøver ikke beslutte dig for et forløb, før vi har talt sammen.
Ring eller skriv og fortæl mig kort, hvad du står med. Så tager vi en uforpligtende snak om, hvad du gerne vil have til at være anderledes – og om jeg er den rigtige sparringspartner for dig.